
KE-BESTYRELSE (fra venstre): Hanne Karin Jakobsen (suppleant), Line Hjorth, Frederik Lindskov (formand), Carl Hodges (suppleant), Mogens Elgaard, Thomas Nymark, Signe Heinesen.
(f. 1976)
Uddannet i filosofi og kunsthistorie på Københavns Universitet og på kunstskolen Spektrum ved Ingela Skytte. Debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling og KE i 2005 og har siden deltaget begge steder i 2006, -7 og -8. Vandt i 2007 KS-prisen på Sommerudstillingen i Tistrup. Har en del solo og gruppeudstillinger bag sig. Medlem af KEs bestyrelse fra 2008 og formand fra 2009. Medlem af Bkf.
Se mere: www.frederiklindskov.dk
”Jeg ser det som en stor ære at være med til at videreføre så stolt en tradition som KE. Tænk engang – KE fylder 110 år i år, og er stadig lige så ung og modig som da den første gang rebelsk og kantet inviterede kunstneriske talenter fra hele Norden til at udstille deres værker. KE er hverken sin årgang eller sin bestyrelse – KE er en idé; en smuk idé fordi den på mange måder er som de kunstnere den udstiller: på den ene side egenrådig – på den anden side evigt søgende. Netop derfor tror jeg KE har kunnet hjælpe så mange kunstnere på vej gennem mere end hundrede år. Asger Jorn, Richard Mortensen og Bjørn Nørgaard debuterede alle tre på KE. Tænk engang!”- Frederik Lindskov
(f. 1957)
Cand. mag i dansk og filosofi fra Københavns Universitet. Studier ved Uppsala Universitet i Sverige. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 2008 med fotografisk arbejde.
Ejer og driver kommunikationsvirksomheden Elgaard PR & Presse efter mange år som bl.a. kommunikationschef i en række virksomheder. Autodidakt som fotograf.
Se mere: www.mogens-elgaard.dk
”KE giver en unik, demokratisk mulighed for som kunstner at træde i karakter på egne præmisser. Censureringen er en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for både at sikre kvalitet og motivere talentmassen. Derfor er KE vigtig.” – Mogens Elgaard
(f. 1975)
Uddannet på Fatamorgana (Skolen for Kunstfotografi).
Debuterede på KE 2007 og har siden udstillet på Lauritz Kunsthal, Henningsen Contemporary, Galleri NB, Bredgade Kunsthandel, Sorgenfri Kirke etc.
Publiceres til efteråret i 101 Dansk Kunstner samt undervisningsbog i religion ”Gud og hver mand”. Har desuden fungeret som koncertarrangør og DJ i en årrække.
Se mere: www.thomasnymark.dk
“Mit grundlag for at deltage i arbejdet omkring KE er, at styrke en platform hvor nye og uetableret kunstnere har mulighed for, at eksponere deres værker. Spirende kreative kræfter kan sætte deres første aftryk her og bruge KE som springbræt til videreudvikling i fremtiden, hvilket jeg også selv har benyttet. For beskueren tegner den årlige udstilling et omrids af hvilke ideer og temaer, der præger tidens kunstnere p.t. samt hvad man kan vente sig på kunstscenen i de kommende år. Derfor er KE en nødvendighed.” – Thomas Nymark
(f. 1964)
Uddannet billedkunstner fra Kunstakademiet i Firenze. Uddannet fagfotograf. Jeg udstillede på KE i 2007. Jeg arbejder med maleri, som er fri for ydre referencer. Jeg interesserer mig for det mindst mulige et maleri kan være og stadig være levende, være farve og stof. Den inderste essens. Jeg interesserer mig for den kreative proces og arbejder også periodisk med forskellige kunstprojekter og medier som glasmaleri og mosaik ud over olien.
Er daglig leder af Billedskolen i Frederiksberg kommune.
Se mere: www.signeheinesen.dk
“Jeg er med i KE’s bestyrelse for at få indflydelse på en af vejene ind i kunstverdenen; nemlig den censurerede udstilling. Jeg er meget optaget af vores nye linje, der synliggør og opdaterer KE og giver større gennemsigtighed for indsenderne. Samarbejdet med de andre kunstnere og kollegaer om denne opgave er meget inspirerende.” – Signe Heinesen
(f. 1971)
Uddannet fra Fatamorgana – Danmarks Fotografiske Billedkunstskole i 2008. Tidligere uddannet Cand.Comm. fra R.U.C og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Debuterede på KE09 og modtog her KE’s debutant legat. Har siden min afgang fra Fatamorgana, desuden deltaget i gruppeudstillinger på bl.a. galleri Falkener Project og Henningsen Contemporary og senest i Marseille på Atelier de Visu. Her desuden været fotograf på projektet ”family” af Eva Tind Kristensen der blev vist på DCK#09 i Odense og som ingår i digtsamlingen ”DO” (Gyldendal).
Se mere: www.linehjorth.com
“Jeg ser det som en stor mulighed og som meget inspirerende at få lov til at deltage I samarbejdet om at videreføre KE. Som kunstner betyder det meget at blive anerkendt på de censurerede udstillinger og jeg mener det er vigtigt at viderefører en tradition der giver alle en mulighed for at deltage på lige fod.” – Line Hjorth
(f. 1957)
Uddannet designer fra Danmarks Designskole (DKDS). Selvstændig tegnestue, bl.a. udsmykning og indretning for virksomheder. Har mange års undervisningserfaring i projektorienteret design, tværfagligt og i særdeleshed i Rum og Møbel på DKDS. Herunder Institutleder og uddannelsesleder i nogle år. Beskikkert af Kulturministeriet som ekstern censor på DKDS. Debuterede på KE i 2009.
Se mere: www.jakobsen-studio.dk og www.kridttaarnet.dk
“En invitation fra KE til at deltage i generalforsamlingen giver mig en mulighed for at få indblik i bestyrelsesarbejdet, inspirerende samarbejde med de andre kunstnere og opleve KE indefra, herunder selve censureringen af værker. KE er en vigtig platform for tradition og fornyelse – her har alle uetableret kunstnere en fair mulighed for et nyt afsæt ind i kunsten.” – Hanne Karin Jakobsen
(f. 1964)
Siden 2009 under uddannelse som billedkunstner på Kunstskolen Spektrum ved Ingela og Thomas Skytte. Gik på Billedskolen i 2008-2009. Debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 2009 og har siden deltaget i gruppe- og soloudstillinger, bl.a. på Den censurerende Næstvedudstilling samt Galeri Pi.
Se mere: www.kirstenschauser.dk
”KE giver en fantastisk mulighed for delvist etablerede og endnu vigtigere ikke etablerede kunstnere, for at få deres værker vurderet af top kompetente kunstnere og kunstkendere. KE kan på den måde sikre en høj kvalitet i de udvalgte værker, samtidig med at KE viser, hvad der rører sig i tiden. På den måde er KE med til at ”fostre” nye talenter år efter år.” – Kirsten Schauser