Archive | september, 2015

Ti alternative ting at prøve på en første date

muligheder når det kommer til dating

Den første date er altid spændende

Når man møder en ny person man godt vil på date med, f.eks. på et online datingsite, kan det godt være vanskeligt at finde ud af hvad man skal lave. Især hvis man gerne vil prøve noget originalt, og ikke bare tage på cafe eller i biografen. Denne artikel kommer med nogle alternative muligheder til hvad man kan lave på første date – takket være vores venner hos Finddating.dk for deres input

10 gode råd til den første date

  1. Tag på en aktiv date. Man kan eksempelvis tage ud og klatre sammen. Man får oplevet noget nyt, og det er næsten sikkert at man får nogle sjove oplevelser med sig derfra. Man behøver ikke være specialist da alle steder hvor man kan klatre har vægge for alle niveauer.
  2. Vil man gerne i biografen kan man tage i drive in bio fremfor en normal biograf. I drive in bio har man stadig privatliv og mulighed for at snakke sammen under filmen. Det kan være rart at man ikke skal sidde og holde et spørgsmål inde i halvanden time.
  3. Er vejret til det, kan man tage en tur i skoven. De fleste mennesker er meget sjældent i skoven, og glemmer lidt hvor dejligt der er på en forårs- eller sommerdag. Når man er der kan man prøve, at finde nogle svampe man eventuelt kan bruge til at lave mad med sammen, senere på aftenen.
  4. Ønsker man en intellektuel date kan man tage til et foredrag eller en teaterforestilling. På den måde sikrer man sig også at man har noget man kan tale om efterfølgende.
  5. Tivoli er et dejligt sted. Man behøver ikke nødvendigvis at prøve nogle af forlystelserne, man kan bare gå en tur i den flotte park og lære hinanden bedre at kende. Der er ikke mange steder der er mere romantiske end Tivoli på en sommeraften.
  6. I stedet for at gå ud og spise, kan man lave mad sammen hjemme hos en af jer. Det er en god måde at bryde isen på, at man har noget man skal lave sammen.
  7. Der ligger utallige museer i de fleste storbyer og det kan være et godt sted for en første date. Man behøver ikke tage det alt for højtidligt. Vil man gerne se nogle lidt sjove ting kan man for eksempel tage på tøjhusmuseet i København.
  8. I de kolde vintermåneder er der selvfølgelig muligheden for at tage ud og skøjte. Mange folk glemmer hvor sjovt man kan have det på skøjter når man bliver voksen. Det er helt sikkert værd at tage en date med ud og skøjte.
  9. Vælger man at man skal ud og spise, kan det være en god ide at mødes et stykke fra restauranten, og gå derhen sammen. Så når man at få snakket lidt sammen inden man når frem. Og er der ingen kemi overhovedet kan man nå at afslutte daten inden middagen.
  10. Sørg altid for at være glad og åben på dine dates. Hvis man oplever at samtalen ofte går i stå, kan man prøve at tænke over nogle emner man kan snakke om inden daten. Læs lidt op på hvad der sker i nyhederne, og spørg ind til hvad din date syntes om forskellige ting.

Der er masser af muligheder når det kommer til dating. Det gælder bare om at tænke lidt ude af boksen. Men vigtigst af alt gælder det om at have det sjovt. Sørg altid for at du er tryg ved det du laver og ved dine omgivelser. Så melder kærligheden son ankomst på et tidspunkt når man møder den helt rigtige.